Gå til hovedindhold
Spejder ordbog
- Centerlejr: foregår på én af de ca. 20 spejdercentre der er i Danmark. Her kommer der spejdere fra andre grupper, og lejren er arrangeret af gruppen bag centerlejren. Her kan spejderne altså få nye venner fra andre steder i landet. Der bliver ofte lavet aktiviteter som gruppen ikke selv har mulighed for at afvikle. Derudover giver det også god inspiration til lederne. Vi var på centerlejr i 2024 på Houens Odde ved Kolding. Læs mere om spejdercentrene her.
- DDS: Det Danske Spejderkorps, hovedorganisationen. I daglig tale kaldet 'korpset'.
- Grene: vores gruppe er inddelt i grene efter alder, så vi hos Glamsbjergspejderne har minier, juniorer, trop og klan.
- Gruppeleder: skal der altid være i en spejdergruppe. Det er de andre ledere der vælger gruppelederen, og personen kan være bindeleddet mellem lederne og bestyrelsen. Hos Glamsbjergspejderne er gruppelederen Trine :-)
- Grupperådsmøde: Spejdernes svar på en generalforsamling
- Hejk: at gå på Hejk, gå en tur, kan også være en lang tur over flere dage.
- Mug: en blanding mellem en kop, skål og tallerken. Den kan hænge i bæltet og er god at have med til spejder.
- Patrulje: i hver spejdergren er spejderne oftest delt ind i grupper (patruljer) på 5 - 8 personer. Det er forskeligt hvor meget patruljerne bruges i det praktiske. Men især til løb og turneringer er spejderne tilmeldt i, og deltager som patruljer.
- Patruljeassistent: Patruljelederen og assistenten har hovedansvaret for patruljen. Det er ofte de ældste eller mest modne spejdere der udpeges til leder eller assistent. Alt efter patruljens modenhed kan patruljeledelsen få overdraget ansvar i større eller mindre grad. Assistenten står bagerst og har overblikket over hele patruljen. Derudover bærer assistenten ofte patruljens stander.
- Patruljeleder: Patruljelederen og assistenten har hovedansvaret for patruljen. Det er ofte de ældste eller mest modne spejdere der udpeges til leder eller assistent. Alt efter patruljens modenhed kan patruljeledelsen få overdraget ansvar i større eller mindre grad. Patruljelederen står forrest (assistenten bagerst) når patruljen stiller op til klarmelding, flaghejsning eller lignende. Det er også patruljelederen der melder patruljen klar og melder patruljen af.
- PLan: patruljelederkursus for alle spejdere der går i 6-10 kl. Kurserne er i hele landet og ligger i efterårsferien.
- PL/PA: patruljeleder og patruljeassistent kursus. Afholdes på Skovdam i divisionsregi.
- Pionerarbejde: eller pionering er en fællesbetegnelse for alt hvad man kan bygge af rafter og reb. Det udvikler spejdernes samarbejde, og er en vigtig færdighed i spejderarbejdet. Det er en forudsætning at kende til besnøringer og principper for at kunne konstruere et stabilt og brugbart bygningsværk.
- Skovdam Division: den division vi hos Glamsbjergspejderne tilhører
- SL: Spejdernes Lejr. Danmarks største spejderlejr og den største lejr for børn og unge i Norden. Afholdes hvert 4. år med ca. 35.000 spejdere, og er dermed Nordens største spejderlejr. Ud over Danmark, kommer der spejdere fra hele verden. Bag Spejdernes Lejr står både Det Danske Spejderkorps (som vi tilhører), KFUM-Spejderne, De grønne pigespejdere, Danske Baptisters Spejderkorps og Dansk Spejderkorps Sydslesvig. Lejren bygges op som en hel by med vand, el, butikker m.m. Der afvikles mange aktiviteter for spejderne. Formålet med lejret er at gøre børn og unge beredt til livet gennem fællesskab, friluftsliv og udfordringer, samt vise vores omgivelser, hvordan det er at være spejder i dag. Glamsbjergspejderne deltog i 2022 og det var en kæmpestor oplevelse !! Se mere om Spejdernes Lejr.
- Spork: kniv, ske og gaffel i én.