Vi er en del af Det Danske Spejderkorps, der er den overordnede organisation, der samler blå spejdere som os. Vores spejdergruppe er dog en selvstændig forening, og vi har derfor en bestyrelse, ledere og afdelinger i vores egen gruppe. Alle, bestyrelse som ledere, er frivillige. Som gruppe betaler vi kontingent til både korps og division pr. aktivt medlem.
Bestyrelsen
Vi har både ledere og forældre i bestyrelsen. Hvis du er interesseret i at komme med i bestyrelsen, kan du kontakte formanden. Der er valg til bestyrelsen når vi afholder det årlige grupperåd - spejdernes svar på generalforsamling - på Skovdam i forbindelse med nytårsturen.
- Bestyrelsesformand - Anne Louise Nielsen (mor til Gustav)
- Bestyrelsesmedlem (grenleder) - Trine Budtz Lund
- Bestyrelsesmedlem (grenleder) - Hanne Sognstrup
- Forældrevalgt bestyrelsesmedlem - Lars Nygård Hansen (far til Lauritz, Victor og Emil)
- Forældrevalgt bestyrelsesmedlem - Mie Trangbæk (mor til Karla, Esben og Simon)
- Gruppekasserer og grenleder i bestyrelsen - Dorte Lisa Jensen (mor til Lauritz, Victor og Emil)
- Grupperevisor - Niels Skov Hansen (far til Johannes)
Ledere
- Gruppeleder (for hele Glamsbjerg gruppe): Trine
- Miniledere: Ida, Poul, Jess, Damien og Dorte
- Juniorledere: Hanne, Frank, Jens Jacob og Patrick
- Tropsledere: Trine, Martin og Lasse
- Klanleder: Lasse
Grenene
De forskellige afdelinger er opdelt efter alder og kaldes ‘grene’. Grenene er dem, dit barn bliver en del af. Grenene er opdelt efter alder, og opdelingen ser således ud:
- Mikro 6-7 år (0.-1. klasse) - vi har i øjeblikket ingen mikroer hos Glamsbjergspejderne
- Mini 7-9 år (1.-3. klasse)
- Junior 10-11 år (4.-5. klasse)
- Trop 12-15 år (6.-9. klasse)
- Klan 16-24 år