Sommerlejr 2023
Kære tropspejdere i Glamsbjerg gruppe.
Som tidligere udmeldt holder vi sommerlejr fra lørdag den 24. juni til torsdag den 29 juni.
Vi skal til Ærø, hvor vi låner Ærø spejdernes hytte. De første to nætter er hele gruppen samlet. Men mandag morgen vandrer (og sejler) troppen afsted mod nogle af de andre øer i det sydfynske. Turen går over Lyø, Avernakø og slutter på Bjørnø.
Sommerlejren koster 500 kr.
Sidste frist for tilmelding er tirsdag den 13. juni.
Forældrehjælp
Vi har brug for forældrehjælp til at bringe og hente spejderne (og til at bage kage).
Lørdag den 24. juni skal alle spejdere køres til Rudkøbing (Havnepladsen 1, 5900 Rudkøbing). Vi mødes i vores spejderhytte kl. 8.15 og fordeler børn i bilerne.
Torsdag den 29. juni skal tropspejderne hentes i Fåborg kl. 13.47, hvor de ankommer med færgen fra Bjørnø (Kanalvej 24, 5600 Fåborg). Dvs. bilerne forventes at være ved spejderhytten med tropspejderne omkring kl. 14.45.
Mobiltelefoner:
Tropspejdere må gerne medbringe telefon, men den bruges for deres vedkommende primært til at tage billeder med og søge information undervejs. Spejderne plejer at være gode til at være i fællesskabet i stedet for at bruge telefonen. Hvis I får brug for at komme i kontakt med jeres tropspejder er det bedst, at I ringer til en leder. Eller hvis spejderne ringer hjem med en bekymring uden vi ledere ved det, er det vigtigt, at I giver os et praj, så vi kan tage os af det.
Tropspejderne rejser fra ø til ø uden troplederne (Poul og Frank), men er i telefonisk kontakt med dem. Poul og Frank kigger ud på øerne til spejderne, når de er landet.
Frank: 9388 2661
Poul: 2936 0482
Madpakke/drikkedunk:
Alle medbringer en stor madpakke til lørdag frokost og en drikkedunk.
Personlig oppakning (vi rejser i uniform og tørklæde):
Troppen kommer formentlig både til at sove i telt, bivuak og shelter. Desuden skal troppen selv kunne bære deres egen bagage - så pak let. Der skal også være plads til lidt fællesgrej.
Sovepose og evt. lagenpose
Liggeunderlag
Nattøj
Toiletsager / myggespray / solcreme og lille letvægtshåndklæde
Evt. medicin inkl. seddel med vejledning
Pandelampe / Lommelygte
Spejderdolk
Blyant, papir i uniformslommen (evt. sangbog og kompas)
Bestikpose (gerne i stof med snoreluk) indeholdende bestik, plastiktallerkener, krus og viskestykke. Alt sammen med tydeligt navn, da mange spejdere har det samme bestik og tallerken sæt
Solhat
Gode sko/støvler (vandtætte…græsset kan være meget vådt om morgenen)
Evt. sandaler
Stømper
Undertøj
T-shirts
Varm trøje / fleecetrøje (1 stk.)
Shorts (1 par)
Lange bukser (1 par)
Regntøj
Badetøj
Vi glæder os til en skøn sommerlejr med alle spejderne
Sommerhilsner lederne