Årshjul
Vi har nogle faste arrangementer hen over året, som vi bestræber os på at deltage i. Vi kan dog se os nødsaget til at aflyse, hvis der fx er for få tilmeldinger eller der mangler ledere.
Kalenderen er tiltænkt som en samlet oversigt over alle vores arrangementer. Hvis du vil vide mere om det enkelte arrangement kan du læse mere herunder. Endvidere får i en mail med invitation og evt. tilmelding når vi nærmer os arrangementet - hvis det vel at mærke er gældende for den gren, dit barn går i. Fx. er nogle arrangementer kun for minierne. Hvis det ikke besvarer dine spørgsmål tager du fat i en leder.
Især trop og klan kan finde på at planlægge deres egne ture, fx en weekendtur til vores egne sheltere i Bukkerup. Sådanne ture kan hurtigt opstå og fremgår ikke af denne årsplan. Desuden er spejderne altid velkommen til at tage mærker på egen hånd. Tag evt. en snak med din leder.
Glamsbjergspejdernes arrangementer og traditioner
Vi vil her prøve at forklare hvad de enkelte arrangementer går ud på. DDS (Det Danske Spejderkorps) er rigtig dygtige til at bruge forkortelser, men ikke alle ved hvad de forskellige betegnelser betyder 😉
August
- D. 12/8: Ledermøde: kun ledere
- D. 19/8: 1. spejdermøde efter sommerferien. Oprykning imellem grenene (fx mini til junior)
September
- D. 7/9: Børnenes Dag: alle - Her deltager Glamsbjergspejderne med en spejderaktivitet. Her vil vi meget gerne at spejderne og deres forældre kigger forbi og giver en hånd. Børnenes dag ligger altid den 1. lørdag i september. Mere info følger.
- D.16/9: Forældremøde: for nye forældre - og andre interesserede forældre. En introduktion til hvad det vil sige at være spejderforældre, hvilket grej der er nødvendigt, ture m.m. Mere info følger.
- D. 20-22/9: Nathejk: trop - Danmarks største spejderadventureløb siden 1986. Foregår ét sted på Sjælland. Det starter altid den 3. fredag i september og slutter den 3. søndag i september. Spejderløbet er for tropsspejdere i alderen 12-16 år. Det er en blanding af Hejk og natløb. Løbet varer ca. 36 timer og er (officielt) imellem 30-50 km., men nok nærmere 60 km…) Spejderne skal prøve ikke at blive fanget af banditterne, og flere hundrede hjælpere har skabt et set-up omkring løbet med skuespil og aktiviteter. Læs mere på www.nathejk.dk. Mere info følger.
Oktober
- D. 6/10: Sgt. Georg løbet: minier og juniorer - Løbet afvikles altid den 1. søndag i oktober. Det tilbydes til alle spejdergrupper på Fyn og deltagerne er fra 6 til 12 år. Det er et samarbejde mellem Odense Gilderne, spejdergrupper og mange andre. Det er et super godt løb for minier og juniorer, der træner dem i at bruge deres spejderfærdigheder. Læs mere om Sgt. Georg løbet. Mere info følger.
- Uge 42: Efterårsferie
- Uge 42: PLan – Patruljelederkurser: juniorer og trop - Kursus i efterårsferien for 3. års juniorer og trop. Afvikles af korpset og spejderen kan vælge mellem flere kurser over hele landet. Et meget givtigt kursus, som spejderen oftest ser tilbage på som en af de største oplevelser i sin spejdertid. Læs mere om PLan. Mere info følger.
- D. 27/10: Minidag: minier – den sidste søndag i oktober for alle minier i Skovdam Division. Arrangementet afholdes på skift i grupperne. Mere info følger.
November
- D. 2-3/11: Barske Natløb: trop og klan – fra lørdag til søndag. Skovdam Divisions eget løb for tropsspejdere i alderen 12-16 år. Et hårdt (men ikke lige så hårdt som Nathejk), men super godt natløb, hvor det for patruljen gælder om at konkurrere i de helt klassiske spejderfærdigheder mod patruljer fra andre grupper. Barske er altid den 1. weekend i november. Mere info følger.
- D. 4/11: Ledermøde: kun ledere - afvikles umiddelbart efter spejdermødet.
- D. 11/11: Vildtaften: alle spejdere - her får vi besøg af Niels, der, udover at være jæger, er familie til nogle af spejderne og en trofast hjælper fra Spejdernes Lejr og Ærø. De sidste 2 år har han guidet alle børnene i at flå og partere fasaner. Vi pynter op udenfor og laver "Nak og Æd" tema for en aften. Vi slutter af med at spise en dejlig ret, som børnene hjælper med at lave ud af vildtet. Mere info følger.
- D. 16/11: Arbejdsdag: alle forældre og spejdere fra kl. 10-15. Vi skal have lavet vores grejrum, og måske malet vores køkken. Der vil være kaffe, frokost og kage. Mere info følger.
December
- D. 6/12: 1. gang efter juleferien
- D. 16/12: Juleafslutning: minier og juniorer - ved vores egne sheltere i Bukkerup. Spejdere og ledere mødes ved den hvide gård – Bogensevej 30. Arrangementet er fra kl. 17-19. Troppen arrangerer selv juleafslutning. Mere info følger.
Januar
- D. 17-18/1: Nytårstur: alle spejdere – fra fredag til lørdag. Her tager alle spejdere og ledere til Skovdam hytte ved Gelsted. Vi mødes fredag sidst på eftermiddagen. Vi får aftensmad og hygger med indendørs ”lejrbål” og det traditionsrige pakkespil. Vi overnatter i hytten (de ældste spejdere ofte i shelterne). Om lørdagen er der aktiviteter og forældrene kommer og deltager op ad dagen. Ligger altid i en weekend i Januar. Mere info følger.
- D. 18/1: Grupperåd: bestyrelse, ledere og forældre – i forbindelse med nytårsturen. Spejdernes svar på den årlige generalforsamling. Her er der beretning om året der er gået, der er gennemgang af regnskabet og muligheder for at stille spørgsmål, eller komme med input, til bestyrelse og ledere. I det hele taget blive lidt klogere på Glamsbjergspejderne som forening. Forældrene deltager mens de ældste spejdere underholder de mindste. Mere info følger.
Februar
- D. 2/2: Sæbekasseløb: juniorer - afholdes i divisionen. Mere info følger.
- Uge 7: Vinterferie
Marts
- D. 7-9/3: PL/PA – Patruljeleder – og lederassistentkursus: trop - dvs. spejdere der går i 6-9 kl. Afholdes af Divisionen på Skovdam fra fredag til søndag, så spejderne møder også spejdere fra andre spejdergrupper. Et supergodt kursus der giver mange oplevelser og inspiration til spejderen, foruden nye venskaber. Mere info følger.
- D. 8/3: PL/PA – Patruljeleder – og lederassistentkursus: juniorer og ledere - 1. dags kursus på Skovdam. Mere info følger.
- D. 17/3: Ledermøde: kun ledere - afvikles umiddelbart efter spejdermødet.
April
- D. 7. april kl. 18: Infomøde: forældre - 1/2 time før i i alligevel henter børn, holder vi et lille kaffe/ infomøde om den kommende sommerlejr. Således at i forældre er godt klædt på til at at tage en god snak med Jeres barn om turen. Mere info følger.
- D. 11-21/4: Påskeferie - begge dage inklusive.
Maj
- D. 9-11/5: Divisionsturnering: alle spejdere - en turnering der afholdes i Divisionen på Skovdam. Spejderne er inddelt i patruljer og konkurrerer imod andre patruljer i fx lejrplads, løb, bålmad m.m. Mere info følger.
- D. 26/5: Ledermøde: kun ledere - afvikles umiddelbart efter spejdermødet.
Juni
- D. 2. Juni: fællesspisning: alle - også forældre - vi inviterer alle forældre og søskende til fælles bålmad ved spejderhytten. Her hjælper spejderne med at lave mad, mens der bliver holdt infomøde om den kommende sommerlejr for forældrene. Her vil der være rig mulighed for at få afklaret evt. spørgsmål. Mere info følger.
- D. 7-9/6: Pinseferie - begge dage inklusive
- D. 23/6: Sidste gang inden sommerferien.
- D. 23/6: Skt. Hans aften: For første gang er Glamsbjergspejderne til stede i Glamsbjerghave til Skt. Hans. Minierne har på spejdermøderne op til hjulpet med at klargøre det Skt. Hans bålet. De minier der har mulighed for at deltage, hjælper med at tænde bålet. Spejdergruppen bistår, udover båltænding, også med lege og bål. Dertil kan vi godt bruge hjælp fra nogle forældre. Alle spejdere med familier er velkomne! Læs mere om Glamsbjerghave her. Mere info følger.
- Sommerlejr: alle spejdere – det er endnu ikke fastlagt hvor vi skal hen. Men vi er gået i tænkeboks. Ligger altid i den 1. uge i skolernes sommerferie. Årets største lejr. Vi holder sommerlejre på forskellige måder. Under corona var vi i vores egne sheltere i Bukkerup. Andre gange låner vi en spejderhytte et sted. Nogle gange er vi alle samlet, andre gange drager troppen på Hejk. Vi vil gerne variere sommerlejren så spejdere og ledere – ud over at hygge sig sammen naturligvis 😉 - får nogle forskellige oplevelser og inspiration til spejderaktiviteter.
- 2022: var vi på den store Spejdernes Lejr (SL) i Roskilde med 35.000 andre spejdere.
- 2023: havde vi lånt en spejderhytte på Ærø, hvor vi alle fra Glamsbjerg gruppe var. Derefter tog troppen på Øhop i det sydfynske.
- 2024 var vi på centerlejr på Houens Odde ved Kolding. Læs mere om centerlejr her
Juli
- Sommerferie
Nyttige links
https://spejderne.dk (Spejdernes Lejr)